4 måder at undgå nedetid i produktionen

  • 05. april 2018
  • Kodning og mærkning

Nyt fra Domino Systems

Nedetid i produktioner er en kostbar affære og bør undgås. Men ved du hvordan?

Et af nøgleelementerne for, at have en effektiv produktion, er mærkningsudstyret til påføring af sporbarhedskoder og anden lovpligtig information, såsom datomærkning.
Her er fire måder der sikrer, at kodning- og mærkningsdelen af din produktion fungerer konsistent og med høj driftsikkerhed.

1. Beskyt din printer mod påvirkninger i produktionsmiljøet

Produktionsmiljøet kan være barsk, varmt, vådt, fugtigt eller en kombination af alle faktorer. Daglige nedvaskninger af printere er desuden meget sandsynlige. Det betyder, at du har behov for en printer, der kan modstå produktionsmiljøet, uden at tage skade.

Printere med en høj IP-klassificering er essentielle, når det handler om at undgå skader på printerelektronikken – og husk at printhovedet også skal være IP-klassificeret. Kabinetter af rustfrit stål vil kunne optimere printerens holdbarhed og i de mest barske miljøer anbefales ASIS 316 rustfrit stål, for den bedste korrosionsbeskyttelse.

Se Dominos Ax-serie, med IP66 klassificering, blive nedvasket i et barskt miljø.


2. Minimer kodningsfejl 

Kodningsfejl er en væsentlig grund til nedetid. Disse kodningsfejl skyldes ofte menneskelige fejl. Derfor er første skridt, at sætte begrænsninger for, hvad en operatør kan indtaste direkte på printeren. Dette gøres ved at konfigurere brugerinterfacet, så operatører kun kan foretage essentielle handlinger. 

Ved at flytte designet af etiketskabeloner fra produktionsgulvet, minimeres risikoen yderligere. Dette sikrer, at koder designes og håndteres af autoriseret personale via software på en kontor-PC og ikke i selve produktionsmiljøet.

Den allerbedste løsning er helt at fjerne muligheden for menneskelige fejl. Ved at integrere printerne med forretningssystemer, som f.eks. MES og ERP, håndteres koder og printinstrukser automatisk – med kun begrænset brug for menneskelig håndtering.


3. Optimer printfunktionaliteten 

Du har brug for tydelige koder - det er hele pointen. Dette kræver, at både printeren og blækket optimeres. Hvis blækdråbeformationen ikke er perfekt, bliver koderne utydelige eller ligefrem ulæselige. F.eks. har de mest avancerede Continuous inkjet-printere (CIJ) på markedet printhoveder, der skaber den perfekte dråbe hver gang. Dette sikrer en pålidelig og ensartet kodekvalitet, selv ved høj hastighed.


4. Duo, i stedet for to printere 

Som følge af stadig strengere lovgivning og den stigende efterspørgsel efter produktidentifikation og sporbarhed, har mange producenter fået behov for at printe to-linjekoder, da mængden af ​​oplysninger der skal påføres, i mange tilfælde, er steget. For at kunne printe disse koder på flere linjer kan man vælge, at reducere produktionshastigheden ved kodningspunktet eller at investere i to printere. Men ønsker man dette?

En anden mulighed er, at anvende en CIJ-printer med et duo-system. Derved får man samme printfunktionalitet som ved to printere, men uden de ekstra omkostninger eller løbende vedligeholdelsesudgifter og medfølgende nedetid. Duo-systemer printer to-linjekoder dobbelt så hurtigt, som systemer med et enkelt inkjet-system, så producenterne kan opfylde produktionsmål og maksimere deres indtjening.

 

For at undgå nedetid i produktionen, kommer man langt med, at sikre beskyttelse af printeren, minimering af kodningsfejl, optimering af printer og blæk og duo-systemer.

Har du spørgsmål til, hvordan du bedst muligt undgår nedetid i din produktion, så tag fat på os. 

HOLD DIG OPDATERET

Modtag månedlige opdateringer på e-mail om nye industrielle standarder, produkter og blæktyper mv. 

UDFYLD OG TILMELD

Hold dig opdateret

Jeg er interesseret i:




Vi gemmer dine kontaktoplysninger med det formål at kunne sende dig nyhedsbreve, Hvis du afmelder dig, vil dine informationer blive slettet i Dynamicweb, som er vort CMS system. Læs mere i vores persondatapolitik.