F720i fiberlaser

  • 07. juni 2018
  • Cases
Carlsberg i Sverige valgte Dominos F720i fiberlaser til mærkning

Dominos F720i-fiberlaser opfylder Carlsberg Sveriges behov for mærkning af dåser i høj hastighed.

F720i er Domino Systems’ nyeste tilføjelse til sortimentet af fiberlasere med høj hastighed. Denne laser er designet til at levere klare, læselige og slidstærke koder på aluminiumsdåser.

Hos Carlsberg Sverige har man valgt Dominos F720i-fiberlaser til at opfylde de store krav om effektivitet, højhastighedsmærkning og præcision, som der er til mærkning af dåser på produktionslinjerne i drikkevarebranchen.

Ove Danielsson, vedligeholdelsestekniker hos Carlsberg Sverige, fortæller:

”Vi anvender Domino F720i til at mærke vores dåser. Carlsberg har to produktionsenheder i Sverige: Falkenberg og Ramlösa, der producerer 3 millioner hektoliter om året. Vi har en dåselinje, der kører 90.000 dåser i timen.”

Valget af F720i’eren har hjulpet Carlsberg Sverige med at håndtere den store volumen og det hurtige flow, som der er i deres produktionslinjer.

 

Højfokuseret laser sikrer lynhurtig mærkning

Russell Wiseman, Global Sector Manager hos Domino, forklarer om F720i’erens høje hastighed:

”F720i’eren genererer en højfokuseret laserstråle, som bliver distribueret i korte bølger. Dette er afgørende i forhold til at leve op til kravene om høj hastighed, som der er i drikkevareindustrien.”

De korte og intense bølger, som skabes via funktionen ’3D power concentration’, producerer en enestående kodekvalitet - selv ved den maksimale hastighed på 600 m/min og på de mest udfordrende overflader, som for eksempel en buet dåsebund. 


Miljøvenlighed

I forhold til miljøvenlighed bibringer F720i’eren også forbedringer, som er vigtige for Carlsberg, forklarer Ove Danielsson fra Carlsberg Sverige: 

“Med implementeringen af F720i’eren har vi sænket vores forbrug af kemikalier og opløsningsmidler, hvilket er på linje med Carlsbergs miljøbevidsthed. Dominos F720i er et produkt, som fungerer godt i vores dåselinje.”

Med et nyudviklet kølesystem sænkes energiforbruget desuden også.

 

F720i’eren leverer varen i de mest barske miljøer

En høj hastighed er dog ikke nok – i drikkevareindustrien er det også påkrævet, at laserne til mærkning kan klare hårde miljøer:

”En nøglefaktor for drikkevareindustrien er at sikre, at laseren er velegnet til barske miljøer. En høj IP-rating var et must, da vi udviklede F720i-fiberlaseren.”, forklarer Russell Wiseman om Dominos proces i forhold til udviklingen af den nye fiberlaser.

En IP-rating udtrykker elektrisk udstyrs evne til at modstå indtrængning fra fremmedlegemer såsom fysisk udstyr, støv, snavs og væsker. F720i’eren har med en IP-rating på 65 indfriet målsætningen om en høj rating. Den høje IP-rating og et robust design gør, at F720i’eren er i stand til at modstå de barske, fugtige og sukkerholdige miljøer, som findes i drikkevareindustrien.

Ove Danielsson fra Carlsberg Sverige supplerer:

”Hos os befinder laseren sig i et krævende miljø med både vand og høj luftfugtighed, samt temperaturforskelle i sommer og vinter. Det er vigtigt, at laseren kan klare disse forhold. Vi havde brug for et pålideligt mærkningssystem.”

Opsummerende om F720i’eren siger Russell Wiseman: ”F720i’eren kan i forhold til eksisterende kode-teknologier opnå den effektivitet, som bryggerierne ønsker. F720i’eren leverer på vores kunders behov.”

 

35
Tilbage